Annex 63

2014/01 - 2017/12

#Klimastrategier #Kommuner #IEA

Mange danske kommuner har ambitiøse målsætninger for CO2-reduktion, men kun få er kommet i gang med at implementere disse mål og dermed fremme energieffektivitet og grøn vækst. Formålet med den danske deltagelse i IEA Annex 63 projektet var at blive klogere på den vanskelige implementering og derved bane vej for CO2-reduktion og en stærkere grøn vækst.

I projektet fandt vi ud af, at problemet med at implementere energistrategier er kompleks, og det ikke er muligt at beskrive problematikken på én bestemt måde, da den er varierende ift. bl.a. bydel, kommune og land, samt at vejen til implementeringen ikke er lineær, men består af en masse iterative processer. Det vi kunne se, der var til fælles for de bydele, der var lykkedes med at implementere deres energistrategi var, at der var en forkæmper (Champion), der formåede at navigere i kompleksitet og sørge for, at de rigtige greb kom i spil i det rette øjeblik for til sidst at komme i mål med energimålet.

Som en konsekvens af iagttagelserne fra de nationale og internationale casestudier blev der i den danske partnerkreds udviklet et dialogspil. Dialogspillet er et konkret værktøj til at hjælpe by- og energiplanlæggere i kommunerne til at få et fællessprog, analyseret problematikkerne barriererne samt lagt en plan for hvorledes, at de får implementeret diverse forskellige tekniske tiltag for at nå i hus med deres klimaplan. Det danske team fik med stor succes spillet designspillet til et KL energinetværksmøde med 25 deltager i Vejle d.7/11 2017 og efterfølgende d.11/1 2018 i Trondheim med deltagere fra Trondheim-, Bergen-, Bodo- og Gøteborg kommune.

Min rolle i projektet

De danske studiecases

Nationale og internationale workshops, heraf "Annex 63 designspillet"

"Subtask C"

Faglig og økonomisk indberetning til støttegiveren EUDP

Billeder fra workshoppen i Trondheim, hvor "Annex 63 designspillet" blev spillet d.11/1 2018 med Trondheim-, Bergen-, Bodo- og Gøteborg kommune.

Photo Credits Brita Fladvad Nielsen